Print

Indflytning

Inden indflytning

Når du bliver tilbudt en lejlighed på et af vores plejeboliger har du mulighed for at komme ud og se stedet.

Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at se den lejlighed, du er blevet tilbudt, men du kan komme til at se en, der ligner.

Når du har sagt ja til lejligheden får vi besked herom og vi vil herefter bestræbe os på at komme på hjemmebesøg, inden du flytter ind.

Her kan vi snakke om dine forventninger til livet i plejeboligerne, så vi kan få et indblik i dine vaner og høre lidt om dig og dine ønsker. Vi fortæller om de praktiske forhold i forbindelse med at bo i Lyngparken, og du kan også få svar på de spørgsmål, du måtte have.

Når du har fundet ud af hvornår du vil flytte ind, vil vi meget gerne vide det, så vi kan forberede os til din ankomst og gøre din indflytning god.

Indflytning og den første tid i Lyngparkens Plejeboliger

Du får tilknyttet en fast kontaktperson, der kan hjælpe dig i den første tid efter indflytningen, og inden for en måned efter du er flyttet ind, vil vi afholde et indflytningsmøde med dig og dine pårørende.

Her vil vi få styr på nogle praktiske ting, forventningsafstemme og høre lidt om, hvordan det går. 

Til dette møde kan der være en fysioterapeut og diætist med hvis der er behov for det.

Beboere og pårørende er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til personale og plejecenterlederen.

Når du er flyttet ind, skal du ændre din adresse og evt. flytte læge.

Kontakt os

Lyngparkens plejeboliger

Lyngevej 7
8420 Knebel

Plejecenterleder
Laila Foldager Hedegaard 

87 53 61 16
20 13 53 60
lafh@syddjurs.dk

Poppelhuset   
87 53 61 08
87 53 61 09

Kildevæld
87 53 61 11
87 53 61 13

Aftenstjernen
87 53 61 14
87 53 61 15